Hjertet i Min Bedste Bog!

Alle fortjener en god historie. Alle fortjener at opleve det magiske univers, en god bog kan skabe. Alle fortjener en nærværende stund med højtlæsning. Alle fortjener de smil og grin, man deler gennem en fælles fortælling, og alle fortjener at kunne genkende sig selv i de historier, de får læst op. For os er disse oplevelser en vigtig del af barndommen og en evig motivation til at lave de bedste personlige børnebøger.

Vi ønsker at skabe bøger, der udvikler børns sprog og fantasi og vækker interesse for historiefortælling og læsning. Vi vil lave de bøger, som børnene selv vælger på bogreolen. De bøger, som bliver læst igen og igen. Vores udvalg af bøger spænder fra den allerførste bog til de mindste børn, over fantasifulde historier til de ældre børn og til bøger, udarbejdet i samarbejde med fagfolk, der på fineste vis hjælper børn gennem overgange og større begivenheder, som eksempelvis blestop og skolestart.

Vi laver bøger til de vigtigste børn i jeres liv, og når vi gør det, skal vi gøre os umage. Før bogen trykkes og kærligt sendes af sted til det barn, den skal overraske, har den været i hænderne på flere dygtige mennesker. Hver bog er unik, fyldt med håndtegnede illustrationer og skrevet, så det barn, den personliggøres til, kan genkende sig selv i historien. Det mener vi, giver vores bøger sjæl og gør dem til mere end "bare" en bog.

Alle vores personlige børnebøger er lavet, så børnene selv kan gå på opdagelse i de farverige sider. Men vi har specielt fokus på at skrive bøger til højtlæsning, der giver gode fælles øjeblikke mellem børn og voksne. Det gør vi, fordi vi mener, at alle fortjener en god historie.