Fragt og levering
Alle forsendelser sendes med DAO til enten pakkeshop eller privatadresse. Leveringstiden er 4-5 hverdage. Vær dog opmærksom på, at der i visse perioder med helligdage, ferier og højt belastede perioder kan opstå længere leveringstid. Ligeledes kan der forventes længere leveringstid til ikke brofaste øer.
Vælger du levering direkte til din privatadresse, accepterer du samtidig, at DAO på dit ansvar må stille pakken ved din hoveddør. Kan DAO ikke levere pakken ved din hoveddør, vil pakken blive omdirigeret til en DAO pakkeshop nær dig, og du vil herefter modtage information omkring afhentning.
Så snart din ordre er afsendt fra vores produktion, vil du modtage en mail herom. I mailen vil være et Track & Trace nummer, så du kan følge leveringen af din pakke. Ligeledes vil du modtage en mail samt en SMS, når pakken er leveret eller klar til afhentning. Vær opmærksom på, at pakken skal afhentes inden for 10 dage, hvorefter den vil blive returneret til os.
Er det ikke muligt for DAO at levere din pakke i den valgte pakkeshop, grundet pladsmangel eller andet, har DAO ret til at omdirigere til en anden pakkeshop.
Indeholder din bestilling både bøger og plakater, vil disse blive sendt i separate pakker. Du vil derfor modtage to Track & Trace numre, som kan spores særskilt.
Det er ikke muligt selv at afhente ordrer.
Vi tilbyder levering til hele Danmark samt det meste af Europa. Er du i tvivl, om vi leverer til en given destination, er du altid velkommen til at kontakte os direkte.
Retur/fortrydelsesret
Da alle produkter er unikke og personligt producerede til hvert enkelt barn, tages ordrer ikke retur. Ligeledes kan en ordre ikke annulleres, såfremt produktionen af denne er påbegyndt. Det er derfor vigtigt, at alle informationer, som er indtastet under bestillingen, tjekkes grundigt, før ordren gennemføres.
Se EUs lovgivning omkring specialfremstillede produkter I EU direktiv om forbrugerrettigheder paragraf 49.
Opstår der et behov for at foretage nogle ændringer i bestillingen, har du 1 time til at lave disse ændringer (via din ordrebekræftelse), hvorefter det ikke længere vil være muligt at ændre i ordren. Når du ikke at foretage disse ændringer, inden produktionen påbegyndes, er du altid velkommen til at kontakte vores kundeservice.
Betalingsinformationer
Alle priser er angivet i DKK og er inklusive 25% moms. Betaling sker ved endt bestilling via de på hjemmesiden anerkendte betalingsmetoder.
Sikkerhed
Vi benytter Adyen til at håndtere betalinger. Adyen krypterer alle dine betalingsinformationer med den såkaldte TLS (Transport Layer Security) protokol. Det betyder, at uvedkommende ikke kan aflæse dit kortnummer eller andre informationer i forbindelse med betalingen. Oplysninger afgivet på minbedstebog.dk opbevares med det ene formål at kunne betjene dig som kunde og levere dine varer. Ved betaling og indtastning af betalingsoplysninger sker dette direkte igennem Adyen. Derfor er dine betalingsinformationer 100% sikret hos Adyen. Hverken Min Bedste Bog eller andre har mulighed for at få adgang.
Mails og markedsføring
Som en del af vores kundeservice udsender vi i forbindelse med køb en række forskellige mails. Herunder en ordrebekræftelse, en kvittering, en mail om at ordren er afsendt, samt en bekræftelse på ændringer, såfremt du har rettet i dine oplysninger, inden for 1 time efter bestillingen er gennemført.
Når du foretager en bestilling hos Min Bedste Bog, får du også mulighed for at tilmelde dig vores nyhedsbrev, hvor vi løbende deler spændende nyheder og relevante tilbud. Det er valgfrit, om du ønsker at modtage dette, og det kan til enhver tid afmeldes.